Bliv guidet af en ”trold”, når du opretter indhold og skab dine egne skabeloner

Det skal naturligvis være så let som muligt for dig at opette indhold til din event app, tilmeldingsformular eller hvad du nu har af eventværktøjer. Derfor kan du både kopiere og redigere i dit indhold samt blive guidet af såkaldte Wizards ("trolde").

Emne: Eventplanlægning og administration (udgivet den 29. marts 2020) 

Det er ingen hemmelighed at vi har mange funktioner i ConferenceCommunicator. Mange eventværktøjer om du vil. Når man som kunde har bestemt sig for hvilke værktøjer (moduler og funktioner) man har behov for, ja, så bliver vores administrationssystem "født" med disse værktøjer. 

For at gøre det lettere for dig at komme i gang og oprette indhold via administrationssystemet, har vi oprettet en event-skabelon for dig, som du så bare kan redigere i. Eller beholde den som rettesnor og oprette din egen skabelon. Det smarte er, at du kan kopiere indhold - og redigere. Både ud fra vores skabeloner og ud fra dine egne.

Er du ny kunde hos os? Ja, så kan det være at du skal følge vores Wizard til oprettelse af din første tilmeldingsformular. Den vil guide dig igennem processen - trin for trin. 

Er du fast kunde hos os? Ja, så kender du rutinen og har efterhånden fået opbygget dine egne eventskabeloner. Enten kopierer du alt indhold fra event til event eller også kopierer du blot noget af indholdet. Op til dig. Men tag et kig på vores Wizard - specielt, hvis du importerer dine deltagerlister. Det er lettere med Wizard´en, siger en af vores kunder...

Skab jeres egne skabeloner: Husk, at I faktisk kan opbygge jeres egne skabeloner til glæde for alle jer, der administrerer indhold. Mange af vores kunder har nemlig én tilmeldingsformular til deltagere og messegæster og en anden til deres udstillere. Men du kan jo også have forskellige deltagertyper, hvor du ønsker at indhente forskellige informatioenr fra. Du kan jo så navngive skabelonerne i sådan en grad, at alle ved, at det er skabeloner - og så kopiere og redigere man bare derudaf.